Det siger udstillerne

"Zafo Law har nu flere gange deltaget på Bolig i Udlandet , både på Sjælland og i Jylland, og det agter vi bestemt at fortsætte med. Det er for os en unik måde at komme i kontakt med potentielle klienter på. I stedet for en typisk mere formel tilgang via telefon eller email kan klienten under en uforpligtende samtale med os danne sig et forhåndsindtryk af os, og hvad vi kan hjælpe med. Mange tænker sig måske om en gang for meget, inden de tyr til at kontakte en advokat i udlandet. Samtidig giver det os en mulighed for at holde en finger på pulsen med, hvad der optager potentielle købere af fast ejendom i Spanien. Endelig er udstillingens størrelse og længde helt tilpas, og omkostningerne ved deltagelse vurderer vi afgjort opvejes af resultaterne"
Lars Hovmand Mikkelsen, Abogado & Cand.jur., Zafo Law


Boesen Brokers er først for nylig begyndt at markedsføre sig via messen Bolig i Udlandet. Vi var lidt skeptiske til at starte med, da det ikke er en normal markedsføringskanal for os at bruge. Men vi må sige at vi i den grad er blevet positivt overraskede over resultatet!

Med hele Spanien, som arbejdsområde er vi jo langt væk ”hjemmefra” og hvor vi normalt møder vi vores kunder over telefonen eller via internettet er det en helt andet samhørighed man får ved at tale ”face to face” med kunden på messen

Bolig i Udlandet giver os derfor et perfekt udstillingsvindue og vi kan møde kunderne på deres egen hjemmebane.

Hele organisationen omkring messen fungerer desuden upåklageligt.

Vi er helt klart kommet for at blive og glæder os allerede til næste messe.
Christian Boesen, Boesen Brokers – Fra boligdrøm til drømmebolig!


"De besøgende på messen i Fredericia september 2011 udviste større interesse, end vi tidligere har oplevet. Det skal derfor heller ikke være nogen hemmelighed, at vi allerede i den første uge efter messen har interesserede købere på vej til Spanien. Mange af de besøgende ønskede ganske enkelt at handle bolig inden for meget kort tid, og de var helt afklarede i forhold til ønsker og forventninger"
Poul Erik Hansen, Solboliger


"Allerede lørdag ved middagstid havde vi lavet aftaler med flere seriøse købere, end vi havde turdet håbe. De var alle meget målbevidste og havde truffet beslutningen om at købe, og vi forventer helt sikkert, at vores deltagelse på messen i Fredericia i september 2011 resulterer i konkrete handler. Faktisk var vi lidt i tvivl om, om vi overhovedet skulle tage med, men den beslutning har vi bestemt ikke fortrudt"
Jesper Arffmann, AlanyaByg


Mediter Real Estate har deltaget på messerne "Bolig i Udlandet" gennem en årrække. Vi vurderer at "Bolig i Udlandet" messerne, er den bedste og mest effektive måde fysisk, at møde samt komme i dialog med potentielle kunder på. Vi finder det attraktivt at deltage på messerne, der hvert år har givet os et tilfredsstillende antal potentielle kunder at arbejde videre med.
Carsten Lange, Mediter Real Estate


Hermed kan jeg bekræfte, at vores advokatfirma Tommy V. Christiansen er meget tilfredse med de af Deres firma i mange år gennemførte messer om Bolig i Udlandet.

Vi har været udstillere med en stand på vist nok alle de messer herom, der gennem tiden har været afholdt med Deres organisation, og vi har haft den glæde, at vi har fået lejlighed til at afholde et seminar med foredrag og debat om de emner, som vi er særligt vidende om.

Der har på alle messer været en god interesse for juridiske spørgsmål om køb eller besiddelse af fast ejendom i udlandet, men vores professionelle rådgivning har i al væsentlighed været begrænset til Frankrig eller lande med fransk sprog og retskultur.

Det har derfor været godt for vores udbytte af disse messer, når der har været en rimelig andel af andre udstillere med relation til vores branche, såsom fransk-danske ejendomsmæglere, banker og andre finansieringsleverandører med aktivitet i Frankrig,  samt forsikringer, franske produkter, og information om Frankrig.

Vi har efter alle afholdte messer opnået kunder, af mere eller mindre værdifuldt omfang. De fleste er kommet efterfølgende, undertiden straks efter messen, men oftest efter en vis tid, for eksempel at de interesserede har været på rejse til Frankrig for at opsøge en passende ejendom først. Uden at have gjort nøje statistik vil vi mene, at vi hver gang har haft et nettoudbytte af messen.

Desuden har synliggørelsen af vores virksomhed været gavnlig, og vi har bemærket, at vore ydelser og firmaet også som en følge af vor deltagelse i messerne er blevet mere kendt.
Bertil Jacobi, Advokat (H), Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen


Oriental Invest deltager i messerne da Bolig i Udlandet er den eneste landsdækkende seriøse aktør på markedet i Danmark. Det er altid nemt at komme i kontakt med ledelsen i Bolig i Udlandet og vi oplever at en ændring af stand eller andre behov, selv om det nogle gange er i sidste øjeblik, altid bliver imødekommet med stor fleksibilitet.

Vi har igennem de 5 år vi har været aktive mærket en stigende interesse for ferieboliger i Thailand. Selv under finanskrisen (da det var værst) oplevede vi en stigning i antallet af mulige kunder. Salget var naturligvis faldende i sæsonen 2008 / 2009 men interessen hos folk der på sigt vil købe en bolig i Thailand har hele tiden været stigende.

Via vores deltagelse i Bolig i Udlandet får vi mulighed for under afslappede "messe-forhold" at hilse på eksisterende kunder og ikke mindst skabe nye kontakter til vores voksende kunde database. Vi har på alle Bolig i Udlandet messer vi har deltaget i aldrig gået fra en messe uden reservationer/ salg som resultat. Sidst på Bolig i Udlandet i marts i Virum 2010 lukkede vi 2 salg og mødte en række gode kundekontakter der arbejdes med fremadrettet.

Flere af de kunder vi møder ønsker at komme ned og se på områderne inden der evt aftales et køb og som følge deraf har vi også gavn af messerne i vores udlejningsforretning; Oriental Holidays.

Slutteligt kan jeg sige at vores mulighed for at være med til at sætte fokus på Thailand under de aktuelle seminarafholdelser skaber en god grobund, ikke kun for os, men for alle der er udbydere i Thailand for at tilsikre at tilhørende får en objektiv information om det at bo og leve i landet, eg; love, regler, kultur osv...

Alt i alt er vores sammenfatning at vi forventer at være udstillere på Bolig i Udlandet i tiden fremover også. - Krise eller ej.
Flemming Bo Sørensen, Oriental Invest


Det er særdeles vigtigt for vores branche, at vi har messen Bolig i Udlandet, hvor vores kunder har mulighed for at møde os og stille spørgsmål. Derfor er messen et meget vigtigt vindue udadtil, og samtidig branchens mest seriøse specialmesse, hvilket er værd at støtte op omkring.
BjarneChristiansen, TM Danmark