Italien: Det vælter ind med russiske oligarker og ejendomsselskaber

02-09-2010

De senere år er Italien nærmest blevet oversvømmet af russiske turister, og især de to små øer i Napolibugten Ischia og Capri, har tiltrukket de ekstremt velhavende russiske turister, skriver estatesitaly.info på deres hjemmeside.

Det har betydet, at mange af de dyreste og bedst beliggenheder områder nærmest er blevet koloniseret af russere. Og det overgår klart det meget store antal af amerikanere, der strømmede til området i årene efter Anden Verdenskrig.

Den italienske ambassade i Moskva har de tre første måneder af 2010 udstedt 52.000 visa til russere, som enten skal på ferie eller forretningsrejse i Italien mod kun 23.000 amerikanere i samme periode.

De stenrige russiske oligarker bliver især lokket af Adriaterhavskysten i nord, Elite Emerald Coast på Sardinien og Amalfitan landsbyerne Positano og Sorrento, hvor de tilbringer mange måneder på fashionable hoteller eller lejer sommervilla til mere end 100.000 € pr. måned. Og skal de lægge 20 millioner Euro på bordet for at købe en strandlejlighed, er det også bare et greb i lommen.

I Byen Forte dei Marmi er to tredjedele af ferieboligerne nu blevet købt af nyrige russere, hvilket har resulteret i skyhøje priser på fast ejendom. I byerne Rimini og Riccione har det Italienske turistbureau noteret en 30 procent stigning i antallet af besøgende russere. Det har også betydet, at antallet af charterfly fra Moskva er steget voldsomt. Med andre ord, vælter det nærmest ind med stenrige russere i Italien.