Messe: Bolig i Udlandet 24. og 25. marts

07-03-2012

Det er blevet forår. Årets første forårsmåned har banket på døren, og det er dermed også blevet tid til ét af forårets store højdepunkter for alle med interesse i at købe en udenlandsk feriebolig. 

I weekenden d. 24. og 25. marts byder vi derfor velkommen til en spændende messe i Virum Hallerne, hvor der udelukkende vil være fokus på markedet for udenlandske ferieboliger. Vi tilbyder Skandinaviens største udvalg af udenlandske boliger fra markedets førende aktører, som vil fremvise boliger for enhver smag fra mange spændende destinationer.

Efter en årrække med turbulens på de internationale boligmarkeder og faldende priser, er der nu for alvor kommet gang i markederne igen. Interessen fra køberne er stigende, og mulighederne for at købe og finansiere en feriebolig i udlandet har næppe været bedre i mange år.

Samtidig er der kommet flere og flere lavprisflyselskaber, der tilbyder flybilletter til meget lave priser, hvormed en feriebolig i udlandet, der kan benyttes året rundt for mange danskere er blevet det helt rigtige alternativ til det traditionelle danske sommerhus.

På vores messe i Virum Hallerne vil udstillerne blandt andet være repræsenteret med boliger fra Spanien, Frankrig, Italien, Tyrkiet, Thailand, Østrig og USA.

Traditionen tro vil der i løbet af de to messedage løbende blive afholdt korte seminarer med kompetente rådgivere og aktører, som vil have fokus på relevante emner i forbindelse med et udenlandsk boligkøb. Seminarprogrammet vil du kunne finde på vores hjemmeside i ugen op til messen.

Du kan allerede nu spare 50 kr. på indgangsbilletten ved at printe en gratis adgangsbillet her. Vi glæder os til at byde jer velkommen til en spændende weekend. Vel mødt.