Frankrig: Historisk lave renter forventes at forblive lave

02-09-2010

Også det franske ejendomsmarked kan for tiden notere en historisk lav fast rente på realkreditlån, og flere eksperter påpeger, at de forventer at renten forbliver lav - og måske endda falde yderligere.

Det betyder også, at der i august 2010 har været en kraftig stigning i antallet af henvendelser fra især engelske købere, som ønsker at drage fordel af de billige fastforrentede tilbud, der i øjeblikket er på markedet.

Man forudser dermed også, at september kan gå hen og blive en særdeles travl måned med udsigt til, at satserne vil falde yderligere. På nuværende tidspunkt er den laveste faste rente på satser fra 3,3 % over 15 år, 3,45 % over 20 år og fra 3,60 % over 25 år.

Årsagen skyldes en kombination af en lav inflation og investorer, som søger mod de mere sikre statsobligationer frem for tidens mere ustabile aktiemarked.

For udenlandske købere som er på udkig efter en sikker og langsigtet investering, har der derfor næppe været et bedre tidspunkt til at købe fransk ejendom. Lånevilkårene er så gode, som de nogensinde har været, og med ejendomspriser et godt stykke under det reelle niveau, bliver priserne særdeles attraktive.

Eksperterne forudser samtidig en snarlig opadgående tendens for de franske huspriser og opfordrer derfor de interesserede købere til at slå til inden alt for længe, hvis de vil have del i de historisk bedste handler.

Find huse og lejligheder til salg i Frankrig