Tyrkiet: Tyrkisk naturisthotel lukket inden åbningen

01-06-2010

1. maj åbnede det første tyrkiske nudisthotel i Datça distriktet i den sydlige provins Mugla. Men allerede inden det nøgne eventyr er begyndt, er hotellet blevet lukket på grund af juridiske problemer, rapporterede Dogan News Agency i sidste uge.

Det juridiske slagsmål brød ud 30. april og handler efter sigende om, at det arkitektoniske projekt skal være i overensstemmelse med de oprindelige skitser, der blev tilladt af myndighederne, for at man kan give ejerne licens til at drive hotel. Og det mener man ikke, der er på grund af nogle små forskelle i de oprindelige planer, hvorfor myndighederne har afvist at give den nødvendige licens, som er almindelig juridiske praksis for at drive hotel i Tyrkiet.

Hotelejeren er ikke i tvivl om, at de allerede inden den planlagte hotelåbning d. 1. maj havde sørget for at rette de ændringer, som myndigheder havde krævet. Derfor tyder alt nu på, at der er startet et langvarigt juridisk tovtrækkeri med det resultat, at turister med hang til nøgenhed i det sydlige Tyrkiet må væbne sig med tålmodighed en stund endnu.

Boliger, huse og lejligheder til salg i Tyrkiet