CUBA: Ny lov kan skabe et boligmarked

Siden 1959 har det officielt ikke været tilladt at købe og sælge en bolig på Cuba, hvorfor der heller ikke har eksisteret et officielt boligmarked. Men det skal en ny lov, der netop er trådt i kraft, øjensynligt nu ændre, selv om de nøjagtige detaljer i loven fortsat er uklare, skriver PropertyWire.com

Siden 1959 har cubanerne helt uofficielt byttet huse og ejendomme, men med den nye lov, er der tegn på de første officielle skridt mod at skabe et reelt cubansk ejendomsmarked.

Dog vides det for eksempel endnu ikke, om lovgivning der skal godkendes af Nationalforsamlingen vil sætte begrænsning på antallet af ejendomme en person kan eje. Desuden er der usikkerhed om, hvordan procedurerne bliver ved skilsmisse og dødsfald eller salg, udveksling, donation og gaver af fast ejendom. Og hvad nu hvis ejeren forlader landet permanent?

Officielt hedder det sig, at målet med loven er at fjerne forbud og foretage begrænsninger for ejendomsretlige fleksibilitet.

Eksperter vurderer dog, det er sandsynligt, at cubanske borgere fortsat vil blive begrænset i at eje og købe både bolig og feriebolig, og at boligmarkedet kun bliver åbnet for cubanske borgere, der bor i landet eller udlændinge, som allerede ejere helårsboliger i Cuba.

Købere vil sandsynligvis også blive bedt om at sværge under ed, at de ikke ejer anden ejendom og i henhold til loven. I de tilfælde, hvor ejeren vælger at forlade Cuba permanent, vil staten fortsat påberåbe sig retten til at konfiskere boligen og videregive den til andre legitime medejere eller familie.

Cubas befolkning er på knap 11 millioner mennesker, og det fattige landet lider alvorligt af boligmangel. Derfor er det ikke usædvanligt, at tre eller fire generationer finder sammen og stuver sig sammen under trange kår i en meget lille bolig.

Cubanerne har længe været utilfredse over forbuddet mod salg af ejendomme, der etapevis trådte i kraft i årene efter Fidel Castro overtog magten i 1959. I sit forsøg på at bekæmpe det fraværende ejerskab af rige godsejere bosat i udlandet, vedtog Fidel Castro reformen, der med ét slag fjernede ejendomsmarkedet.

Da ejendomshandel nu ikke har været tilladt i mere end 50 år, har reglerne dog betydet, at cubanere kan haft mulighed for at udveksle ejendomme ved komplicerede byttehandler. Det har blandt andet også skabt grundlaget for et sort ejendomsmarked, hvor opfindsomheden gennem tiden har været stor. For eksempel i form af proforma ægteskaber eller at passe ældre personer uden anden tilknytning og interesse en mulighed for at arve ejendommen, når denne person dør.

Udover lovændringerne der kan skabe fundamentet til et spirende boligmarked har præsident Raul Castro for nylig også legaliseret køb og salg af nye biler. Cubanerne har også fået mulighed for at træde ind i erhvervslivet som selvstændige erhvervsdrivende – dog fortsat kun i en række af staten godkendte job foruden at præsidenten også har lovet at strømline statens dominerede økonomi ved at spare 500.000 offentligt ansatte.

Befolkningen i Cuba, der er den største ø i Det Caribiske Øhav, anses for værende meget fattige, hvilket i høj grad tilskrives Castros hårde jerngreb gennem mere end 50 år. Om disse nye lovændringer og økonomiske tiltag vil tilføre landet bare en lille smule vækst, tør eksperterne endnu ikke spå om, men det kan være et lille skridt på vejen.