Google: Ny søgemaskine med billige flybilletter

06-06-2011

De amerikanske konkurrencemyndigheder har givet grønt lys til, at søgetjenesten Google kan købe it-virksomheden ITA, der har udviklet en af ​​de mest populære tjenester til sammenligning af priserne og markedet med flybilletter.

Handlen er ifølge Googles egen hjemmeside på plads, og man er nu i gang med at tage de første skridt til at flette ITA's søgeværktøjer ind i Googles eksisterende søgefunktioner. For eksempel skal det være muligt at indtaste de to ønskede byer i søgefeltet og få oplysninger om, hvilke flyruter, der forbinder byerne samt overblik over priserne.

En række af de ideer, der som udgangspunkt blev lækket fra Google mangler dog stadig at se dagens lys, og det er endnu uvist, hvornår søgetjenesten er endelig på plads. 

Allerede nu har Google dog afsløret, at deres hensigt er, at du i søgefeltet skal kunne skrive: fly til en solrig destination til under 2500 kr. i maj" og ikke blot få en velkendt række links. Nej, du vil også få afgangstider, billetpriser og links til de hjemmesider, hvor billetterne kan købes hurtigt og nemt.