Italien: Middelalderlandsby sælges billigt

03-05-2011

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men nu er en hel italiensk landsby fra middelalderen til den en meget attraktiv pris. Ifølge The Telegraph kan den glade køber for kun £ 485.000 erhverve sig historiske middelalderlandsby Valle Piola i hjertet af en af de største nationalparker omgivet af vild natur i bjergrigt terræn.

Faktisk er hele Italien fuld af forladte bjerglandsbyer, men det der gør Valle Piola til det helt særlige køb er, at byen består af 11 smuldrende stenbygninger og herunder resterne af en kirke fra det 13. århundrede samt to hyrdehuse.

Byen ligger i knap 900 m. over havets overflade midt i ​​Gran Sasso nationalparken i den centrale Abruzzo-region. Et område, der for tiden affolkes på grund af et fald i regionens landbrug med får. Byens historier kan dateres tilbage til 1059, og nogle af husenes usædvanligt formede træbalkoner menes at have taget form på grund af Lombard-angribere fra det nordlige Italien.

Området er præget af sne og storm i løbet af vinteren og bagende sol i de lange, varme somre. Den eneste forbindelse til omverdenen er en støvet markvej der fører gennem landsbyen og ender i et spor til muldyrkærrer.

Sælgerne håber, at en køber vil have interesse i at puste nyt liv i byen, der har været forladt i cirka 30 år. Man lægger ikke skjul på, at husene ikke er beboelige, og det er derfor helt op til køberen, om det skal omdannes til private bolig eller på en eller måde udvikles til turisme.

En mulighed kan være at skabe det, italienerne kalder et Albergo diffuso, hvor turister vil kunne bo i de historiske huse. Det er en banebrydende model, som en svensk-italiensk iværksætter har haft stor succes med andre steder i Italien, hvor han har opkøbt og udviklet faldefærdige og forladte landsbyer til turisme.

Interessen fra potentielle italienske købere har været stor, og efterhånden som nyheden spreder sig til udlandet forventer sælger, at byen bliver afhændet i løbet af kort tid.

Se boliger, huse og lejligheder til salg i Italien her