INVESTERING: Paris, Rom og New York er investorernes favoritter

14-11-2011

Ifølge The Independent er Paris, Rom og New York på Top 3 listen over de byer, som investorerne betegner som deres favoritbyer. Det skyldes især, at udlejningsboliger i disse byer kan tilskrives en belægning på op til 45 uger om året, hvilket investorerne finder særdeles interessant, når tallene bliver sammenlignet med belægningen for udlejningsboliger på solrige feriedestinationer.

For både professionelle investorer og private købere har de senere års globale prisfald på boligmarkederne også haft en indflydelse på, at fokus i stigende grad er rettet på køb af ferieboliger i de populære metropoler.

På globalt plan udgør byerne 2 procent af jordens overflade og er hjemsted for 53 procent af verdens befolkning. Og tal fra Knight Frank viser, at hele 37 procent af alle ”sommerhuse” i dag også er placeret i byerne, der tiltrækker med en kombination af kultur, livsstil og oplevelser – samt  udsigten til et fornuftigt afkast fra lejeindtægter.

Som eksempel er sæsonen for udlejning af feriebolig i det sydlige Frankrig typisk fra april til oktober. I Paris er det reelt året rundt. Desuden appellerer de populære byer også i højere grad til weekendgæster end sommerens populære soldestinationer.

I den årlige European Regional Economic Growth Index (E-REGI) fra LaSalle Investment Management vurderer man, at Moskva indtager øverste podie plads og dermed henviser London til andenpladsen som den bedste by i Europa for investering i fast ejendom.

Trods investorernes store interesse for London skyldes det blandt andet, at en tilbageførsel af vækst og beskæftigelse i Storbritannien fra 2010 har ramte byens topplacering ud fra bredere økonomiske bekymringer samtidig med, at Moskvas ejendomsmarked er steget på grund af markedets potentiale for vækst.

Også Tyrkiets hovedstad Istanbul er rykket op på listen, hvor København er med i Top 10. Men på trods af, at London har mistet sin topplacering, anses byen af eksperterne for at have en moden, dynamisk og robust økonomi til at kunne genorobre førstepladsen igen.

De øverste 10 E-REGI ranglister for 2011 er som følger:

 

1. Moskva

2. London

3. München

4. Paris

5. Istanbul

6. Luxembourg

7. Stockholm

8. Oslo

9. København / Øresund

10. Stuttgart